Hvorfor er der så lang leveringstid på brudekjoler?

Oprettet d. under Tips & Tricks

Hvorfor er der så lang leveringstid på brudekjoler?

Det er et spørgsmål, vi i brudekjolebranchen får stillet meget ofte. Og det kan være meget frustrerende for en kommende brud, der har forelsket sig i en helt bestemt brudekjole at få at vide, at den først kan blive leveret til Danmark efter hendes bryllup.

For os, der må give beskeden, er det også meget frustrerende. Vi vil jo alle brude det bedste, og det kan være hjerteskærende ikke at kunne opfylde de drømme, vores brude kommer med.

Og hvor skulle man vide fra, at det kan tage op til 8-9 måneder, fra man bestiller en brudekjole, til den er perfekt og klar til bryllup, når man ikke har prøvet det før?

Vi lever i en tid, hvor man bestiller et produkt, og så ankommer det få dage efter – altså lige bortset fra brudekjoler.

 

Brudekjoler koster mange penge, også for producenten.

Brudekjoler er dyre, og det tror jeg, vi alle kan være enige om. Men det er ikke kun for bruden, at brudekjolen er dyr. Den er også dyr for producenten at have hængende på lager, hvis den så ikke bliver solgt. Det er derfor sjældent, at producenten har alle brudekjoler i alle størrelser på lager.

Producenterne prøver på alle måder at holde priserne nede på brudekjoler, så flere har råd til at købe dem. Derfor samler de en større ordre af samme style sammen indtil en fastsat dato, syer dem alle på én gang, og shipper dem ud i verden på én gang.
De større mærker er dog bedre til at have ekstra kjoler, som man så kan få, når de ankommer til Europa, end de mindre er.

 

Vent ikke for længe

Kære brud.
Jeg er sikker på, at jeg taler på hele brudekjolebranchens vegne, når jeg beder dig om at finde din brudekjole i god tid. Og når jeg skriver i god tid, så mener jeg 8-9 måneder før jeres bryllup.

Disse dage, hvor forsyningskæderne ikke fungerer (i alle brancher og i hele verden), hvor fragtpriserne presses opad i én uendelighed og hvor selv julegaverne er i fare, er der også ekstra lang leveringstid på brudekjoler.

Normalt tager det 3-5 måneder at få en kjole hjem til forretningerne, men i år kan vi se, at selv producenter, der normalt har 3 måneders leveringstid, først kan levere om 6 måneder. Og sjovt nok er det altid de mest efterspurgte og populære styles, der er længst leveringstid på. Og husk, at også skrædderen skal have tid til at tilrette din brudekjole, så den sidder perfekt på din bryllupsdag.

Heldigvis bugner alle brudekjoleforretninger med de helt nye styles lige nu, og så kan du være heldig at lige præcis den kjole, du forelsker dig i, er i forretningen i din størrelse, men det er desværre ikke altid, det er tilfældet.
Er drømmekjolen én, som skal bestilles hjem, så kan det desværre tage endnu længere tid i år end normalt.

Lige nu, i skrivende stund, hamstrer vi (hos Kennedys) brudekjoler, som var det toiletpapir i marts 2019. For er der noget, vi frygter mere end alt andet, så er det, at kommende brude ikke kan få deres drømmekjole.
Vi får nye kjoler leveret hver eneste dag i øjeblikket, og jeg ved, at vi ikke er de eneste.

Så kære brud, kom ud og få prøvet brudekjoler nu. Uanset hvilken forretning, du gerne vil købe din brudekjole i, så kom ud NU!

 

Vi vil alle så gerne, at også du når at få din drømmekjole!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar